Velkommen som forældre i Engtoften

For at dit barn skal føle sig tryg hos os, er det meget vigtigt, at det får en god start

Vi anbefaler derfor at en forældre er med de første dage, da det giver barnet en større sikkerhed i mødet med den nye verden, som det skal til at kende. At en forældre er med er en stor hjælp for os. Vi får bedre mulighed for at lære barnet at kende og dermed bedre at tolke og forstå barnets reaktioner.

Alt efter hvordan de første dage gå, barnets alder osv. aftaler vi, hvordan de kommende dage skal forløbe.

Selvom dit barn er tryg ved os, kan det godt en dag være usikker eller ked af det. Du er derfor altid velkommen til at ringe senere på dagen for at høre hvordan det går.

Når I har fået en plads til jeres barn i Engtoften, er det vigtigt, at I hurtigt ringer eller kommer på besøg, så vi kan aftale indkøring af jeres barn. Jeres barn vil få tildelt en plads afhængig af, hvor den ledige plads er og barnets alder.
 
Vi modtager også gerne besøg af borgere som er ude og lede efter institutionspladser. Ring og lav en aftale. Vi vil ud fra de ressourcer der er tilstede, den pågældende dag, give en kort rundvisning af Engtoften. Til alle som kommer på besøg udleverer vi en lille velkomstfolder , med kort info om Engtoften.

Forældresamarbejde

Et positivt forældresamarbejde bygger på forældrenes og personalets fælles engagement i barnets liv, udvikling og trivsel.
Vores mål er et ligeværdigt, gensidigt og forpligtende samarbejde, hvor respekt, tillid og åbenhed er til stede både fra forældrenes og personalets side.

 

Det gør vi for at udvikle samarbejdet

Vi lægger vægt på, at den daglige kontakt mellem forældre og personale bærer præg af dialog og anerkendelse. Det er vigtigt at vi får fortalt - og holdt hinanden orienteret, om begivenheder i barnets liv, som kan have indflydelse på barnets dagligdag hos os og/eller i hjemmet.

 

Vi kommunikerer på forskellige platforme

  • Tabulex et elektronisk komme/gå system. Forældrene logger sig på systemet og kan via iphone, give besked om sygdom, legeaftaler og ferie med mere. Vi kan bruge Tabulex til at fortælle om nyheder og om arrangementer mm. Vejledning bliver udleveret.
  • Vi kommunikerer mere visionært via opslagstavler, fotoplancher eller kunstværker som malerier mm.
  • Men vigtigst af alt er den daglige kontakt - stort og småt - alt er lige vigtigt.

 Der vil være tilbud om forældresamtale ved start i Engtoften, og når barnet er omkring tre år og igen ved skolestart. Formålet med samtalen er, at forældre og pædagog kan udveksle iagttagelser og erfaringer omkring barnets udvikling og trivsel.

 

Inklusion - et fælles ansvar

I Engtoften arbejder vi med begrebet inklusion. Vores udgangspunkt for dette arbejde er Glostrup Kommunes strategi "Øget inklusion - et fælles ansvar".

Citat fra strategien "Øget inklusion-": Inklusion betyder, at de voksne i samspil med barnet eller den unge skaber muligheder for, at barnet lærer og udvikler sig fagligt og socialt og samtidig oplever sig som aktiv og værdifuld deltager i fællesskabet.

I Engtoften arbejder vi ud fra den anerkendende tilgang, hvor vi altid har fokus på barneperspektivet.

I det daglige samarbejde mellem forældre og pædagoger er dialogen vigtig, så der i fællesskab kan udvikles trivsel og findes løsninger på udfordringer. Ingen inklusion uden et forældremedansvar.

Du kan læse mere om :

  • Øget inklusion - et fælles ansvar
  • Er dit barn en del af fællesskabet

 

Forældrearrangementer

Vi holder forskellige forældrearrangementer. Forældremøde, sommer- og julefest, bedste-blomsterdag, kaffe eftermiddage. Det har stor betydning for jeres barn at i deltager i disse arrangementer. Børnene nyder at vise jer forældre deres sted - sæt derfor X i kalenderen.

 

Har dit barn udfordringer ud over det sædvanlige?

Foreningen Familierum skaber kontakt og netværk forældre imellem. Vi deler erfaringer, ideer og redskaber og kan samles og komme hinanden til gode. Kombineret med foredrag, kurser og workshops, kan vi styrke vores familier og dermed vores børns muligheder.

Foreningen Familierum er for familier med børn der bor eller går i institution/skole i Glostrup.

Læs mere om Familierum her: www.familierum.dk

Valg til forældrebestyrelsen

På forældremøde i april måned vælges der blandt forældrene mindst 3 og højst 7 repræsentanter samt 2 suppleanter til Forældrebestyrelsen.

Der udover vælger medarbejderne på et personalemøde 2 medarbejderrepræsentanter samt 1 suppleant til Forældrebestyrelsen. Medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen har stemmeret.

Engtoftens leder deltager i bestyrelsesmøderne som sekretær, og er samtidig rådgiver på kommunalbestyrelsens vegne med hensyn til beslutningernes lovhjemmel.

Forældrebestyrelsens arbejde

Der er lovgivet om hvad der er forældrebestyrelsens arbejde, og arbejdsgrundlaget er: Styrelsesvedtægt for de kommunale 0-6 års dagtilbud i Glostrup Kommune 2011. Disse bygger på Dagtilbudsloven §14-15-16 samt vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud.

Lovgivningen om forældrebestyrelsens arbejde kan opdeles i to "områder" - den lovpligtige (minimums kompetence) og den mulige (maksimums kompetence)

Forældrebestyrelsen i en daginstitution skal fastsætte principper for daginstitutionens arbejde og anvendelse af en budgetramme for daginstitutionen inden for de mål og rammer som Kommunalbestyrelsen har fastlagt. 

Forældrebestyrelsens mødeaktivitet

Forældrebestyrelsen holder normalt 4-5 møder om året. Formanden og lederen fastsætter i fællesskab dagsordenen.

Forældrebestyrelsen udarbejder referat af bestyrelsesmøderne som godkendes af medlemmerne,. Efterfølgende kan de ses på Tabulex. De bliver ligeledes journaliseret i Center for dagtilbud. 

 

Forældrebestyrelsens medlemmer

Trine Wehnert  trine@kkel.dk   
 Eri Kejser Inoue

 greenfeather304@gmail.com

 
 Jesper Dalsgaard  jesperdalsgaard@hotmail.com  
 Line Sonberg Christensen  linesc@godmail.dk  
 Mikala Hus A. Bondam  mhamdisen@gmail.com  
 Michael Andersen

 bill8maj2014@hotmail.com

 
 Simone Zangenberg Eriksen  sjze1990@gmail.com  
 Martin Landry  info@martinlandry.dk  Suppleant 
 Lene Dietz  lene.dietz@gmail.com  Suppleant 
 Stine Madsen  stine.madsen@glostrup.dk  Personale repræsentant
 Marianne Brodersen  marianne.brodersen@glostrup.dk  Personale repræsentant
 Tanja Kristoffersen  Tanja.kristoffersen@glostrup.dk  Personale suppleant
 Marianne Isaksen  marianne.isaksen@glostrup.dk  Referent