Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

Nedenstående er en kort beskrivelse af, hvordan en dag kan være i Engtoften. Dagene kan være forskellige. En dag kan være stille og rolig, en anden dag urolig. En af vores opgaver er at give børnene nogle genkendelige, trygge og udfordrende rammer i deres hverdag.

Når vi åbner om morgen, kl 6.00 starter vi stille og roligt med at modtage de første børn og gøre klar til morgenmaden, for de børn, der ikke har nået at spise hjemmefra. Vi spiser samlet ved det store bord i køkkenet. Morgenmaden slutter kl 7.30

Efterhånden som de voksne møder ind, bliver børnene fordelt til en stue i nord og syd og omkring kl. 8.30 er alle stuerne åbnet.

Så begynder dagens aktiviteter stille og roligt at gå i gang. Børnene begynder at etablerer lege. Puslespil, farver, dukkekrog, biler eller bare en bog i sofahjørnet eller på madrassen. Venner begynder at komme og legefællesskaberne starter op.

Mellem kl 8.30 – 12.30 er der flest medarbejdere på arbejde. Derfor er det om formiddagen, hvor de fleste aktiviteter sker.

Overordnet i huset har vi nogle faste projektuger, hvor børnene (og de voksne) arbejder på tværs af huset. Det er de Pædagogisk lærerplanstemaer der arbejdes med i disse uger. (du kan læse mere om det under Pædagogik i Engtoften)

En formiddagsaktivitet kan være planlagt på forhånd eller den kan opstå spontant, fx hvis børnene viser interesse for noget specielt som personalet ”griber” fat i. Planlagte aktiviteter kan være motorik og bevægelse, sang, læsning, maling og ture ud af huset og ikke mindst legepladsen.

De allermindste børn har deres helt egen rytme. I løbet af formiddagen skal de som oftest ud at sove og de spiser når de har behov for det.

Ca. kl. 11 spiser vi frokost. Børnene hjælper med at anrette rullebord. Det er en stor prestigeopgave at anrette rullebord. Der er megen læring i denne opgave fx at tælle, og få rettet de rigtige ting an.

De største børn på Girafstuen har en hel speciel procedure for denne opgave. Det skal I nok blive introduceret i.

Efter frokost er der små børn der skal skiftes og ud og sove. De mindre børn sover i krybber i liggehallen, og de lidt større børn sover indenfor på små senge. (Læs yderligt afsnit: Praktiske informationer – børn og søvn)

De øvrige børn skal på legepladsen, næsten uanset, hvilket vejr det er. På det tidspunkt er der stille og roligt på legepladsen, da de mindste børn sover. Det nyder de store børn godt af, for så er der god plads til løb og cykling.

Kl. 14 er der eftermiddagsmad. Her serveres brød og frugt. Efterfølgende er der leg på stuen eller på legepladsen.

I løbet af eftermiddagen bliver børnene stille og roligt hentet. Stuerne bliver lukket ned efterhånden som børnene og personalet går hjem.

Vi lukker i henholdsvis nord og syd.

I øvrigt henvises til vores Aktivitetsplan. Her er beskrevet, hvilke fastlagte aktiviteter der i løbet af året samt datoer.